Vælg det bedste sted i Europa til træning året rundt. På Kanarieøerne finder du den perfekte kombination af de bedste sportsfaciliteter, et mildt klima og tilbud tilpasset elitesportsudøveres behov. Overnat i rolige omgivelser, træn ved de mest avancerede anlæg og slut dagen af i naturens helt eget træningscenter, de varierede kanariske landskaber. Det hele ligger tættere på, end man skulle tro, og med europæiske standarder.
Har du nogensinde været nødt til at aflyse træningen på grund af dårligt vejr? Med 4800 timers sol årligt og kun an anelse nedbør er der intet på Kanarieøerne, der bremser dig på din vej mod toppen.
Kom ned til det bedste klima i verden og træn langt fra ekstrem varme og langt fra ekstrem kulde.
På Kanarieøerne finder du et bredt udvalg af faciliteter til elitesportsudøvere med højt kvalificerede fagfolk og en lang række tilbud som eksempelvis idrætslæger, ilttelte eller DLF-telemetri.
Der er masser af overnatningsmuligheder, og mange af dem tilbyder særlige kostprogrammer til sportsudøvere på højt niveau.
Suppler dine timer i centeret medtræning i de mest enestående omgivelser: stier, landeveje og veje omkranset af Kanarieøernes utrolige natur. Et landskab uden lige udsnittet af vulkanerne, havet og passatvindene.
Når du træner i de høje luftlag med lavt atmosfærisk tryk, yder du mere, fordi antallet af røde blodlegemer øges for at kompensere for iltmanglen.
På Kanarieøerne kommer man hurtigt op i højderne, fra havets overflade til 1800 meters højde. Det skyldes øernes vulkanske terrænlandskab med skråninger og toppunkter undervejs, herunder Spaniens højeste punkt, El Teide. Denne vulkan er cykelrytternes yndlingsvulkan, når de træner til Tour de France. Der findes nemlig ikke noget lignende sted på kloden.
Kanarieøerne har masser af sundhedsfremmende kvaliteter, hvilket allerede de gamle grækere fik øjnene op for. Bliv klar igen efter den hårde træning med naturbehandlinger med vulkanstensprodukter, spa-behandlinger og øernes stærkeste våben: sollyset. Tiden i solen er sund i sig selv. Den øger produktionen af "lykkehormonet" serotonin, et signalstof, der styrker den mentale sundhed og gør én stærkere over for modgang.
Kontakt til havet giver også mening for dem, der ikke dyrker triatlon eller nogen som helst vandsport. Det vulkanske havvand er rigt på næringsstoffer og oplagt til thalassoterapi, kropsbehandling med havets egne ressourcer. Desuden er havbrisen fyldt med mineralske salte og negative ioner, som har en helende og afspændende virkning.
På Kanarieøerne er der 8 lufthavne (6 internationale og 2 lokale) med regelmæssig ankomst fra over 130 byer, kun få timer fra de større byer i Europa.
2,5 timer fra den iberiske halvø
4 timer fra Storbritannien, Tyskland og Belgien
5 timer fra Italien
6 timer fra Sverige, Norge og Polen
7,5 timer fra Rusland
Kanarieøerne er hjemsted for en lang række arrangementer for elitesportsudøvere, herunder Lanzarote Ironman, Gran Canaria Maratón La Palma Transvulcania.
Men du kan også sætte dig selv på prøve på anden vis. På Kanarieøerne kan du måle dig med andre brugere af sportsapps, der har registreret mange punkter og stederpå øerne.